SKØNNESTE ØER I MALAYSIA
Perhentian øerne består af 2 øer, som ligger ca. 60 minutter med speedbåd fra fastlandet ved havnen Kuala Besut. Man kommer til havnen enten via fly til f.eks. Sultan Ismail Petra Airport eller med vogn fra f.eks. Cameron Highland eller Taman Negara National Park. De fleste hoteller på Perhentian øerne har kontor ved havnen, hvorfra man kommer videre med speedbåd ud til øerne.
Perhentian Besar
Øen Perhentian Besar har de fleste af vores ynglings hoteller og har også de bedste snorkle muligheder fra stranden. Vores favorit på øen er Tuna Bay Resort, som tilbyder dejlige bungalows og en skøn strand, hvorfra du kan snorkle. Den smukkeste strand finder man ved Perhentian Island Resort og det er også her du finder det bedste snorkle område. Herfra stranden kan du svømme ud og opleve store skildpadder i havet. Man kan gå rundt på øen mellem de fleste hoteller og der findes små taxi både, som også kan bringe en rundt til små 10-15 kroner per tur. På øen kan man også købe bådture ud til de bedste snorkle steder og en halvdags tur koster ca. 50 kroner per person. Man kan blandt andet opleve smukke koraler, fisk og hajer om man er heldig. På øen finder du mange små restauranter, hvor du kan spise og drikke. Da befolkningen er muslimsk er det ikke alle steder du kan købe øl og på denne ø er det ca. 50 procent af stederne som sælger øl.
Perhentian Kecil
Hovedøen Perhentian Kecil består af en land strand, hvor der ligger mange små resorts og et par rigtig flotte, som f.eks. Bubu Resort (4-stjernet). Da der er mange små steder er det også her de fleste backpackers hænger ud, hvilket betyder, at der er mere liv her om aftenen. Der bliver dækket op med restauranter hen af stranden og der er mange små barer, hvor man kan nyde en øl til solnedgang og når mørket er faldet på arrangeres der ild-show og musik ved disse steder. På øen kan du som på Perhentian Besar også købe bådture ud for at snorkle og dykke.