Unik oplevelser i Sapa

Dag 1

Vi ankom med toget fra Hanoi tidligt om morgenen og blev bragt til Sapa by, hvor vi havde mulighed for morgenmad og en gåtur i byen før vores guide kom kl. 09.00. Vores guide Ms. Lang kom som aftalt kl. 09.00 og hendes mand tog vores bagage, så vi kunne begynde vores vandretur med blot en rygsæk. Vi gik igennem Sapa by og besøgte en lille landsby ved navn Cat Cat, som var beboet af Black Hmong folket. Her kunne vi opleve byens befolkning og se et smukt vandfald. De tilbyd også at vi kunne opleve et traditionelt danseshow, som var sjovt og spændende. Herfra vandrede vi ud i bjergene, som var omgivet af rismarker og ris terrasser. Det var utrolig smukt og vi fik taget en masse gode billeder. Vi besøgte en mindre landsby ved navn Lao Chai, hvor vi kunne komme tættere på befolkningen og det var rigtig spændende. Sidst på dagen nåede vi frem til vores HomeStay, som var hos guidens familie. I deres hus havde de redt op til os og det var fine madrasser med myggenet. Vi kunne tage et dejligt bad og om aftenen spiste vi sammen med familien, hvilket var en spændende og anderledes oplevelse.

Dag 2

Om morgenen startede vi vores vandretur med at besøge centrum af den nærliggende landsby Ta Van. Her kunne vi opleve befolkningen og se deres lokal marked, som havde grønsager, fisk og kød. I byen besøgte vi også et lille hus, hvor de vidste os, hvordan Hmong folket laver batik. Derfra fortsatte vi gennem en bambusskov og besøgte et smukt vandfald i landsbyen Giang Ta Chai. Her kunne vi slappe af ved vandet og bade. Til sidst endte vi ved en lille flod, hvor vi spiste frokost før turen gik videre til vores hotel. Vi havde valgt at bo en nat på Topas Lodge før vi skulle tilbage til Hanoi dagen efter. Topas Lodge viste sig at være det mest fantastiske sted oppe i bjergene. Hotellet lagde oppe på et bjerg med den smukkeste udsigt. De havde flotte bungalows med udsigt og en pool med udsigt over bjergene

Turen til Sapa i Nordvietnam var for os den bedste oplevelse i Vietnam, hvor vi også besøge Hanoi, Halong Bay, Hoi An og Saigon området. Det var heroppe at vi følte vi kom lidt tættere på lokal befolkningen og væk fra turismen, så det er den oplevelse jeg elsker at berette om når jeg tænker tilbage på Vietnam.