Mae Hong Son ligger i det nordlige Thailand og er kendt for sin natur, bjergstammer og udendørs aktiviteter. Hvis du vil opleve en anderledes atmosfære, hvor du sover tæt på naturen og mærke den kølige vind, er Mae Hong Son det rette sted. Pai er en lille by i en dal i bjergene, som har en del turistattraktioner og en hyggelig atmosfære, samt et fantastisk nat-marked.

Mae Hong Son
Turen fra Chiang Mai til Mae Hong Son tog det meste af dagen, hvor vi kørte over Thailands højeste bjerg Doi Inthanon. Der var masser af smukke udsigtspunkter. Der var også en del sving, så jeg blev lidt køresyg, da jeg ikke er van til bjergkørsel, men det gik. Gennem turen ser man en hel del rismarker og tårnhøje bjerge – virkelig smukt!

Sidst på eftermiddagen ankom vi til vores første destination Ban Rak Thai landsbyen. Atmosfæren var anderledes, da området har mange kinesere og du kan følge det kinesiske liv i landsbyen. Hotellet vi skulle på på havde Yunnan-kinesisk udseende og var bygget på bakke-terrasser, der manglede blot lige den kinesiske musik for at udfylde atmosfæren.

Pang Ung
Vi stod tidligt op om morgenen, da vi ville tage på en kort tur til Pang Ung, for at opleve naturen. Da vi ankom til Pang Ung, var vi ellevilde med stedet, som er omgivet af en frodig granskov, smukke søer og bjerge. Det var dejligt at tag en lille gåtur langs søen. Dette sted er ideelt for dem, der vil nyde naturen og have ro i sindet.

Lee Wine Restaurant
Efter et par timer tog vi tilbage til hotellet og tog ned til hotellets kinesiske restaurant Lee Wine Yunnan. Her blev der serveret Yunnan-kinesisk mad. En skål Congee med hakket svinekød, svamp, ingefær, forårsløg og koriander. Der var var brød til, samt kinesisk te.

Derefter tog vi videre for at opleve landsbyen på cykler. Vi cyklede rundt om landsbyens kæmpe sø og tog mange gode billeder. Turen var så hyggeligt og underholdende. Man skal naturligvis lige vænne sig til at cykle i den modsatte side af vejen, da det ikke er højre kørsel, som i Danmark.
Efter cykelturen tog vi tilbage for at aflevere cyklerne til hotellet og derefter tog vi videre til byen Pai.

Pai
Vi ankom til den lille hyggelige by, Pai. Her tjekkede vi ind på hotellet ’The heart of Pai resort’. Derefter tog vi ud for at udforske Pai nat marked. Ved første øjekast kan du se at Pai, har mange restauranter, butikker, boder. Der er rig mulighed for grillmad, m.m. og der er mange lokale gademusikanter tilstede, så det er rigtig hyggeligt!

Næste morgen tog vi ind til byen igen for at leje en knallert, som du kan låne i 24 timer for kun 100 bath. Det er den billigste måde at udforske området på og finde et godt sted for mad og kaffe.

Vi fandt et godt sted at spise morgenmad ved BaanMai Konmuang området, hvor der var udsigt til floden. Derefter kørte vi videre et par timer rundt og kørte så tilbage til Pai igen, for at aflevere vores knallert.

Pai Canyon
Lidt udenfor Pai besøgte vi Pai Canyon. En kløft som giver mulighed for et par små vandreture rundt om sine maleriske klippekurver. Det er omgivet af det smukkeste landskab –  jeg har hørt fra mange, at det skulle være fantastisk at besøge ved solnedgang eller solopgang

Pai Memorial Bridge (Saphan Prawatsart Pai)
Det sidste stop inden vi kørte tilbage mod Chiang Mai var ved Memorial Bridge (også kendt som ’Death Railway’). Broen er kendt for sin interessant historie fra 2.verdenskrig. Den japanske hær vil have broen bygget over Pai-floden i 1941 for at nå deres strategiske mål.

Mit første besøg til Mae Hong Son og Pai har været fantastisk og jeg har oplevet meget af den kinesiske kultur i Mae Hong Son, samt oplevet naturen og skønneste by Pai, som gav en god hygge-vibe.