Treasure Travel https://treasuretravel.dk Treasure Travel Fri, 26 Aug 2022 08:10:46 +0000 en-US hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.11 https://treasuretravel.dk/wp-content/uploads/2022/06/Treasuretravel-favicon.png Treasure Travel https://treasuretravel.dk 32 32 CHIANG RAI https://treasuretravel.dk/2022/08/03/chiang-rai/ https://treasuretravel.dk/2022/08/03/chiang-rai/#respond Wed, 03 Aug 2022 07:31:03 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=1004

Jeg ankom til Chiang Rai med luksusbus (lokalbus) fra Chiang Mai. Det var en rigtig god bus med høj service ombord til næsten ingen penge. Første dag var jeg rundt i Chiang Rai sammen med guiden Mr. Win. Med hans 17 års erfaring kunne han fortælle mig alt om Chiang Rai, så jeg næsten følte mig som lokal. Derefter gik turen op i junglen til et lille lokalt sted ved navn My Dream Guest House, som ejes af Mr. Nan som stammer fra Karen folket. My Dream Guest House ligger ved en lille flod (Kok floden), som går mellem Tha Ton og Chiang Rai. Der er en lille spændende by ved My Dream Guest House, hvor man kan gå en tur og møde de lokale.

Det er et lille fredeligt sted, hvor ejeren er rigtig sød og meget imødekommende. Det er i hvert fald et sted, hvor man kan slappe af. My Dream Guest House er beliggende ved Kok floden og man har udsigt til vandet og de grønne bjerge. I landsbyen er der en bro, som går over floden, og der er der mulighed for at se solopgang og solnedgang, mens man bader i floden (om der ikke er for meget strøm).

Efter en god nats søvn skulle jeg på en heldagstur rundt i nord Thailand. Min morgen startede med at blive hentet fra My Dream Guest House af en longtail båd. Den skønne sejltur tog omkring en time med udsigt over floden med de grønne bjerge. Vi ankom til byen Tha Ton, hvorfra jeg skiftede til bil og kørte op til byen Mae Salong i bjergene. Vi kom forbi en lille landsby som hed Gaklak, hvor de fleste var kristne og fejrede jul. Den første januar holder landsbyen en fest i kirken, hvor alle skal medbringe sin høst, som består af frugt og grønt, som de giver til deres gud. Efter ceremonien skal alle, der har deltaget i festen spise sammen.  Den omtalte landbybefolkning er en minoritets gruppe kaldet Mongoler. Deres særlige kendetegn er deres beklædning, hvor kvinderne, som stadig er jomfruer, skal være klædt i en hvid kjole, mens de gifte kvinder er klædt i røde kjoler. I deres tradition for ægteskab er det kvinden, der skal give guld til mandens familie og derefter skal han også flytte hjem til kvinden efter brylluppet. I Thailand er det normalt modsat, hvor manden giver guld til kvindens familie.

I Doi Mae Salong området dyrkes der hovedsageligt te og kaffe. Før i tiden var området præget af opium. Folk i området stammer fra den sydlige del af Kina som resultat af anden verdenskrig. Vi besøgte en gammel tefabrik, som er den kendtes i området for at se, hvordan te bliver lavet. Derefter kørte vi til et tempel, som bestod af 750 trapper, inden vi nåede op på toppen. Man kunne også køre derop, men man skal være opmærksom på, at det er en meget stejl stigning op ad bjerget.

Efter Mae Salong fortsatte vi til Mae Sai og Den Gyldne trekant. Mae Sai er den nordligste by i Thailand, som deler grænsen med nabolandet Myanmar og Den Gyldne Trekant er et mindre område tæt på Mae Sai, som er kendt for Mekong floden, der går igennem 3 lande, nemlig Thailand, Myanmar og Laos. På nuværende tidspunkt har Kina lavet en aftale med Laos, hvor de lejer jorden i 99 år og er ved at bygge et stort center med lejligheder, hoteller og kasino lige ud til floden.

Om eftermiddag kørte vi tilbage til My Dream Guest House efter en fantastisk opleves i nord Thailand.

På tredje dagen startede vi fra My Dream Guest House om morgenen med trekking om til de omkringliggende bjergstammer. Turen er total cirka 14 km, hvor vi vandrede gennem to bjerge for at nå ud til en lille landsby. Da vi nåede dertil, skulle vi have frokost, hvor maden blev tilberedt af det lokale køkken. Bjergstammen vi besøgte, var en Lahu stamme, også kaldet for Mochi red, hvilket er en stramme fra Kina, hvor de fleste flygtede fra Yunnan provinsen for mange år siden. De har ingen tro, hverken kristendom eller buddhisme, men derimod tror de på skoven og sjæle, hvor de f.eks. giver mad til floden og skoven. Deres nytår er på samme tid som den kinesiske nytår, hvor hele byen samles for at danse rundt om et bål (gin-van) i 10 dage. Hvert hus skal slagte et svin og medbringe til festen. Deres sprog kaldes for dar-jak-kok. Når de bliver gift, skal manden give 3 kyllinger, 5000 THB (cirka 1000 kroner) og en gris til landsbyen, samt lidt alkohol. Brylluppet foregår om natten. Manden må gerne have flere koner, hvis den første kone giver ham lov til at have flere. Folk lever af risdyrkning og dyrker ananas. De nætter, hvor der er fuldmåne, holder folk fri fra arbejde og holder familiesammenkomster

Efter frokost gik vi videre til et lille sted, hvor de havde lavet byen om til et slags Homestay. Det var virkelig hyggeligt at være der. Menneskerne var så søde og venlige. Det er virkelig spændende for mig at se, hvordan de levede der i bjergene. Jeg var med til at lave maden til mændene, for når de kommer hjem, skal maden være klar, og det er kvindens ansvar. Det var i et lille hus, som bestod af et stort rum med køkken midt i det hele. I huset boede der en familie med cirka 5 medlemmer. Denne oplevelse kan varmt anbefales.

På fjerde dagen fortsatte programmet med tidlig afgang fra landsbyen. Turen var godt 13 km. Vi vandrede gennem 3 små landsbyer og besøgte forskellige vandfald.

Den først landsby vi kom til, var en Yao landsby. Menneske her strammede fra Kina og Mongoliet. Deres særlige kendetegn var deres huse. De tror nemlig på, at man ikke må bygge to etages huse, fordi de tror på, at deres bedste forældre stadig bor hjemme, selvom de er døde. Det mener også, at de ikke må blive fotograferet, da de tror på, at hvis vi tager et billed af dem, vil vi tage deres sjæl fra dem.

I den næste by vi besøgte, boede der præcis 256 mennesker. Det var en by med en bjergstamme ved navn Ahka. Den såkaldte Ahka stamme tror typisk på Buddhisme. Her skal mænd og kvinder sove hver for sig. Også selvom de er gift, skal de sove i hvert deres værelse. Kvinden har ingen adgang til mandens værelse, medmindre hun skal gøre rent. Her stammer folket fra Tibet. Når de bliver gift, skal manden give kvindens forældre alkohol og 100 THB (cirka 200 kroner). Det er forbudt for kvindens familien at deltage i brylluppet.  

Karen long Neck er endnu en bjergstamme. Her skal man betale for indgang for at kunne se dem. Denne stamme er unik, fordi kvinderne har guldringe rundt om halsen. Her gælder det om at have så mange guldringe på som muligt. Jo flere desto smukkere – sådan betragter de skønhed, ud fra kvindens halslængde. Grunden til at kvinderne skal gå med ringe rundt om halsen, er fra gammel tid, hvor kvinderne ofte var alene hjemme, mens manden var ude på jagt. Når de bor midt i skoven, findes der farlige dyr. De mener, at hvis man har metal rundt om halsen, kan det beskytte dem mod farlige rovdyr og de kan ikke blive bidt i halsen. Når kvinderne bliver ældre vokser deres hals, og det er derfor vigtigt, at der tilføjes flere ringe på halsen for hver gang de bliver ændre. Desværre kan guldringene ikke fjernet igen, da de ellers vil brække halsen, som med tiden bliver holdt oppe af guldringene.

For hver lille bjerglandsby vi kom igennem, havde de deres egne særlige regler for at holde byen fredelig. F.eks. hvis der opstod slagsmål, skal de involverede give landsbyen en ting, eller de kunne risikere at blive smidt ud af byen. Det samme med utroskab. Kvinden, som han var utro sammen skulle give konen penge, samt penge til byen i bøde.

Når de skulle begraves, fandtes der ikke en kirkegård. I stedet bliver de frit begravet i skoven eller bag ved familiens marker. Reglen for at finde et gravsted, var at familien skulle kaste et æg og om ægget ikke gik i stykket, skulle de finde et nyt sted indtil ægget gik i stykker og de kunne bruge stedet som gravsted

Sidst på eftermiddagen kom jeg tilbage til Chiang Rai og kunne begynde min bustur mod Chiang Mai. Det havde været en fantastisk oplevelse og givet mig en masse indtryk, som der vil gå lang tid med at fordøje.

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/08/03/chiang-rai/feed/ 0
Mae Hong Son og Pai https://treasuretravel.dk/2022/08/03/mae-hong-son/ https://treasuretravel.dk/2022/08/03/mae-hong-son/#respond Wed, 03 Aug 2022 07:24:23 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=986

Mae Hong Son ligger i det nordlige Thailand og er kendt for sin natur, bjergstammer og udendørs aktiviteter. Hvis du vil opleve en anderledes atmosfære, hvor du sover tæt på naturen og mærke den kølige vind, er Mae Hong Son det rette sted. Pai er en lille by i en dal i bjergene, som har en del turistattraktioner og en hyggelig atmosfære, samt et fantastisk nat-marked.

Mae Hong Son
Turen fra Chiang Mai til Mae Hong Son tog det meste af dagen, hvor vi kørte over Thailands højeste bjerg Doi Inthanon. Der var masser af smukke udsigtspunkter. Der var også en del sving, så jeg blev lidt køresyg, da jeg ikke er van til bjergkørsel, men det gik. Gennem turen ser man en hel del rismarker og tårnhøje bjerge – virkelig smukt!

Sidst på eftermiddagen ankom vi til vores første destination Ban Rak Thai landsbyen. Atmosfæren var anderledes, da området har mange kinesere og du kan følge det kinesiske liv i landsbyen. Hotellet vi skulle på på havde Yunnan-kinesisk udseende og var bygget på bakke-terrasser, der manglede blot lige den kinesiske musik for at udfylde atmosfæren.

Pang Ung
Vi stod tidligt op om morgenen, da vi ville tage på en kort tur til Pang Ung, for at opleve naturen. Da vi ankom til Pang Ung, var vi ellevilde med stedet, som er omgivet af en frodig granskov, smukke søer og bjerge. Det var dejligt at tag en lille gåtur langs søen. Dette sted er ideelt for dem, der vil nyde naturen og have ro i sindet.

Lee Wine Restaurant
Efter et par timer tog vi tilbage til hotellet og tog ned til hotellets kinesiske restaurant Lee Wine Yunnan. Her blev der serveret Yunnan-kinesisk mad. En skål Congee med hakket svinekød, svamp, ingefær, forårsløg og koriander. Der var var brød til, samt kinesisk te.

Derefter tog vi videre for at opleve landsbyen på cykler. Vi cyklede rundt om landsbyens kæmpe sø og tog mange gode billeder. Turen var så hyggeligt og underholdende. Man skal naturligvis lige vænne sig til at cykle i den modsatte side af vejen, da det ikke er højre kørsel, som i Danmark.
Efter cykelturen tog vi tilbage for at aflevere cyklerne til hotellet og derefter tog vi videre til byen Pai.

Pai
Vi ankom til den lille hyggelige by, Pai. Her tjekkede vi ind på hotellet ’The heart of Pai resort’. Derefter tog vi ud for at udforske Pai nat marked. Ved første øjekast kan du se at Pai, har mange restauranter, butikker, boder. Der er rig mulighed for grillmad, m.m. og der er mange lokale gademusikanter tilstede, så det er rigtig hyggeligt!

Næste morgen tog vi ind til byen igen for at leje en knallert, som du kan låne i 24 timer for kun 100 bath. Det er den billigste måde at udforske området på og finde et godt sted for mad og kaffe.

Vi fandt et godt sted at spise morgenmad ved BaanMai Konmuang området, hvor der var udsigt til floden. Derefter kørte vi videre et par timer rundt og kørte så tilbage til Pai igen, for at aflevere vores knallert.

Pai Canyon
Lidt udenfor Pai besøgte vi Pai Canyon. En kløft som giver mulighed for et par små vandreture rundt om sine maleriske klippekurver. Det er omgivet af det smukkeste landskab –  jeg har hørt fra mange, at det skulle være fantastisk at besøge ved solnedgang eller solopgang

Pai Memorial Bridge (Saphan Prawatsart Pai)
Det sidste stop inden vi kørte tilbage mod Chiang Mai var ved Memorial Bridge (også kendt som ’Death Railway’). Broen er kendt for sin interessant historie fra 2.verdenskrig. Den japanske hær vil have broen bygget over Pai-floden i 1941 for at nå deres strategiske mål.

Mit første besøg til Mae Hong Son og Pai har været fantastisk og jeg har oplevet meget af den kinesiske kultur i Mae Hong Son, samt oplevet naturen og skønneste by Pai, som gav en god hygge-vibe.

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/08/03/mae-hong-son/feed/ 0
Tuk Tuk i Chiang Mai https://treasuretravel.dk/2022/08/03/tuk-tuk-i-chiang-mai/ https://treasuretravel.dk/2022/08/03/tuk-tuk-i-chiang-mai/#respond Wed, 03 Aug 2022 07:14:08 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=970

Tuk Tuk

Kl. 08.00 om morgen blev vi hentet fra vores hotel af vores guide (flink og imødekommende). Han kørte os hen mod Tuk Tuk lejren, hvor vi fik en oplæring i hvordan vi skulle køre i vores Tuk Tuk. Vi mødte en anden Tuk Tuk guide der forklarede os reglerne, og som skulle være med til at lære os at køre. Det tog lidt tid, da det var første gang vi skulle køre de tre hjulede ’motorcykler med sidevogn version’, men vi klarede det!
Efter kører øvelserne med Tuk Tuk motorcyklen var det tid til at køre uden for lejren og køre gennem de små landlige veje. Man skal ikke være bekymret for at køre på landevejen, da den er stille og rolig. Det er slet ikke hektisk og frustrerende. Man skal bare følge efter guiderne. De informerer om det hele inden man kører og man kører kun under 50km/t.

Templer og sightseeing

Vi kørte gennem de små veje, som førte ud til fascinerende templer og udforskede fantastiske udsigtspunkter. Vi kom også til et sted, hvor der var trapper der førte os op på et bjerg, hvor der var en statue af en munk, en liggende buddha og siddende buddhaer og meget mere. Munkene har levet inde i en mørk grotte, hvor de isolere sig selv fra omverdenen for at finde indre ro. Man kan ikke se noget, og der er helt mørkt. Mens vi kiggede på den flotte udsigt fra bjerget, fortælte guiderne historier om munkelivet. Samt om deres egne erfaringer, hvor de havde prøvet at være munk i to uger. Begge havde prøvet at leve som munk, for at lære at forstå hvordan det er at leve som dem med de regler og levevilkår en munk følger. Det var faktisk spændende at hører om dette, da jeg altid har undret mig over, hvordan det er at leve som munk og nu har jeg fået svaret.

Elefanter

Efter templet og bjerget, skiftedes vi til at fører an på landevejen. Derefter ankom vi til en lille fantastisk elefant hjem. Ved dit første øjekast så du en kæmpe elefant og derefter de små elefanter. Den store er den eneste han-elefant og resten er hun-elefanter og der var to små elefant unger. Her blev vi introduceret til de lokale “mahouter” som passer elefanterne og vi fik udleveret “mahout” påklædning. Grunden til at vi skulle have dem på, var s elefanterne ikke skulle blive bange for fremmede. Inden fodring af elefanterne, fik vi em thailandsk frokost serveret. Efter frokost førte mahouterne os ud til elefanterne, for at komme tættere på dem og lære os mere om dyrene og deres liv og om hvordan man fodre dem. Hvis du f.eks. skal ligge mad i deres mund, skal du have hånden op og råbe ‘BOOON”. Det betyder ‘op’ så vil elefanten åbne munden og lade dig give den mad i munden.
Efter en halvtimes fodring var det tid til at gå med elefanterne gennem landskabet ned til den lokale flod, hvor vi fik muligheden, for at hjælpe mahouterne med at give elefanterne et velfortjent bad. Det var super hyggeligt!

Bambusflåde

Efter badning af elefanterne blev vi kørt videre til en anden flod, hvor vi fik muligheden for at flyde på en bambusflåde. En lokal var med for at styre bambusflåden. Vi flyd stille og roligt afsted, selvom der var lidt strøms. Vi nød i hvert fald den smukke udsigt og lidt kølige brise. Dog kunne jeg ikke få taget billeder mens vi var på bambusflåden, da man kunne risikere at kameraet blev vådt eller tabte den i floden.
Tiden gik og vi kørte tilbage til Tuk-Tuk lejren og afleverede vores Tuk-Tuk. Derefter kørte vores guide os tilbage til vores hotel i Chiang Mai.

Oplevelsen

Tuk Tuk turen var en unik oplevelse. Du får lov til at kører en Tuk-Tuk på små landeveje. Du oplever noget helt andet af Thailand, når du kører med Tuk Tuk, samt man kommer til at se de bedste udsigtspunkter på vejen. Man besøger steder, som man normalt ikke kommer til at besøge og guiderne havde styr på alt og gav informationer og viden videre til os. Denne udflugt var unikt og en af de bedste oplevelser jeg har haft i Thailand. En perfekt kombination af eventyr og sightseeing.

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/08/03/tuk-tuk-i-chiang-mai/feed/ 0
NINH BINH https://treasuretravel.dk/2022/08/03/ninh-binh/ https://treasuretravel.dk/2022/08/03/ninh-binh/#respond Wed, 03 Aug 2022 07:06:57 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=960

Blev hentet på hotellet i Hanoi klokken 8, af guiden og chaufføren med en luksus van. Da jeg trådte ind i bussen bemærkede jeg at bussen havde brede læder sæder med god benplads og der var plads til drikkevare, såsom vandflasker som vi fik udleveret af guiden. Så jeg kunne læne mig tilbage og nyde turen mod Ninh Binh.

Guiden (Alex) introducerede sig selv. Han havde arbejdet som Guide i mange år i både Halong Bay og Trang An. Han fortalte også om dagens program, hvor vi skulle besøge Ninh Binh området. Herfra kørte vi cirka 2 timer. Væk fra det hektiske byliv og trafik i Hanoi. Langsomt forsvandt byen og i stedet blev vi mødt af skov, bjerge og marker. Undervejs fortalte Alex om historien bag Ninh Binh, Tam Coc og Trang An.

Tam Coc

Da vi ankom til Tam Coc, besøgte vi en lokal familie af tre generationer der boede under samme tag. Vi blev budt indenfor i deres hjem og der blev serveret te og snacks. Vi fik også en lille rundvisning i huset, samt en fortælling om deres liv i huset. Kvinden i huset viste os hvordan de fremstiller et traditionelt broderi. Herefter var det tid til at tag ud og cykle rundt i Tam Coc. Alle fik en cykel og så måtte du selv bestemme om du ville kører med en lokal hat eller en cykelhjelm.

Bich Dong Pagoda

Vi cyklede ud på landevejen, hvor vi kunne se de stejle klippebjerge og ris marker. Der var ikke mange biler på landevejen, så man følte sig tryg.
Vi ankom til Bich Dong Pagodaen, hvor vi parkerede vores cykler og derefter gik op til templet, som lå ved foden af et bjerg. Her kunne vi nyde udsigten af ris marker, bjerge og landsbyen. Vi vandrede et lille stykke op ad bjerget, hvor der lå flere templer og nogle grotter. Der var en grotte, som var helt mørkt og hvor man kunne hører flagermusene derinde.
Der var også en del statuer af Buddha rundt omkring bjerget. Efter vandreturen cyklede vi tilbage til den lokale familieog slappede lidt af inden der blev serveret en lækker lokal frokost.

Trang An

Herefter gik turen videre til Trang An, hvor vi sejlede rundt i cirka 2 timer. Det var et naturskønt område med store kalkstensklipper, som kan ses i hele området og vi sejlede ind i mørke grotter, som var lyst op af lamper.
Vi fik også set et brudepar, som var i gang med at tag bryllups billeder, hvilket var meget smukt. Trang An området er også stedet, hvor de filmede King Kong filmen “Skull Island”, så man genkender nogle af stederne.

Efter en skøn dag med cykeltur, vandring og sejltur satte vi os i bussen, for at kører tilbage til Hanoi.

En fantastisk udflugt med søde mennesker og fyldt med spændende historier, samt en dygtig guide, som viste os dette smukke område ved Ninh Binh. Det er sjældent man oplever naturen som her i Ninh Bin/Trang An. Turen kan klart anbefale, også som dagtur, da man stadig kan opleve meget i Ninh Binh!

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/08/03/ninh-binh/feed/ 0
Gili Øerne https://treasuretravel.dk/2022/08/03/gili-lombok/ https://treasuretravel.dk/2022/08/03/gili-lombok/#respond Wed, 03 Aug 2022 07:03:19 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=951

OPLEV GILI ØERNE NÆR LOMBOK

Gili Air, Gili Trawangan og Gili Meno

Jeg blev hentet på mit hotel i Sanur Bali om morgenen og kørt til havnen, hvorfra båden Blue Water Express skulle sejle mig til Gili Øerne. Det var en lækker båd og de gik meget op i sikkerhed med information, så det føltes næsten som en flytur. Sejlturen var havnen Serangan på syd Bali tog ca. 2,5 timer, hvorimod turen fra havnen Padang Bai, som bruges når man kommer fra Ubud eller Sidemen kun tager 1,5 timer.

Gili Air

Vi ankom til Gili Air, som er den anden største af de 3 øer. Vandet var utroligt lækkert og der var flotte strande. Der var rimelig mange på Gili Air, så øen havde en lille by med restauranter og barer ved stranden, så det var rigtig hyggeligt. På øen bruger de stadig hestevogne, da der ingen biler er, men de fleste kommer rundt på cykel. Jeg tog rundt på øen og fik set hele øen. På østsiden er der stor forskel på høj- og lavvande, så ved lavvande, skal man langt ud for at finde vand. Men det er heromme man kan opleve den smukke solnedgang, så om aftenen kommer der rigtig mange herover fra de andre hoteller for at opleve dette og det er utrolig hyggeligt. Mine favorit hoteller var helt sikkert Sunrise Resort, hvor man kan snorkle foran stranden og Pinkcoco Resort, som var bygget utrolig smukt og hvor man kunne nyde solnedgangen.

Gili Trawangan

Dagen efter sejlede jeg til Gili Trawangan. Det er let at komme mellem øerne med join speedbåd, som sejler cirka 1 gang i timen. Prisen ligger på cirka 75000 IDR, som svarer til cirka 40 kroner. Man kan også leje en privat speedbåd til maks 4-5 personer og så er prisen ca. 500000 IDR, som svarer til cirka 240 kroner.
Gili Trawangan er den største af de 3 øer og den ø med de fleste unge mennesker, så der sker en masse på øen og selve byen, hvor bådene ligger til har mange restauranter og barer. Også her kommer folk rundt med hestevogn eller på cykel. Jeg tog selv en cykeltur rundt om øen, som tager cirka 1 time. Undervejs besøgte jeg hoteller og kunne se, at også her var der stor forskel på høj- og lavvande og de havde også solnedgang på østsiden som på Gili Air. Mine favorit hoteller på Gili Trawangan var Pearl of Trawangan og Villa Ombak. De ligger begge i slutningen af byen og har dejlige strande.

Gili Meno
Sidste nat boede jeg på Gili Meno, som blev min favorit af de 3 øer. Gili Meno er langt roligere end Gili Air og Gili Trawangan og så er her blot smukkere og bedre strande end på de 2 andre øer. Også her kommer man rundt med hestevogn eller på cykel. Hotellerne ligger længere fra hinanden og der er mere ro og fred. Jeg fandt flere rigtig gode hoteller, såsom Seri Resort, Avia Villa og Meno House. Der er ingen tvivl om at jeg vender tilbage til Gili Meno igen.

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/08/03/gili-lombok/feed/ 0
Komodo 3 dage https://treasuretravel.dk/2022/08/03/komodo/ https://treasuretravel.dk/2022/08/03/komodo/#respond Wed, 03 Aug 2022 07:00:27 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=943

3 DAGE KOMODO MED PRIVAT BÅD

Dag 1

Turen startede med tidlig afgang fra mit hotel på Bali og transport til lufthavnen, hvor jeg skulle flyve til Labuan Bajo kl. 08.00. Vel ankommet i Labuan Bajo lufthavn, blev jeg mødt af en guide, som byd mig velkommen til Flores. Herfra gik det ned til havnen, hvor min private båd lagde og ventede. Det var en fin båd og værelserne havde aircondition, samt et hyggeligt område i stævnen af båden, hvor man kunne slappe af og drikke kaffe eller te. Båden havde også vand og før afgang havde vi gjort et kort stop ved en kiosk, så jeg havde handlet lidt cola og øl til turen.
Første besøg denne dag var ved Kelor Island, som var en klippe ø omgivet af smukt hav og kridhvid strand. Her vandrede vi op til toppen, så vi havde en fantastisk udsigt over området. Turen op var lidt hård og det var rigtig varmt, så man skulle tage det med ro. Men det var absolut turen værd. Herefter satte vi kursen mod Rinca Island, hvor vi for første gang skulle opleve de store varaner. Undervejs blev der serveret en lækker lokal frokost. På båden, som jeg havde privat var der en kaptajn, en kok og 2 båddrenge, som hjælp til med det hele. Dertil havde jeg min egen guide, som hele tiden var god til at spørge om jeg manglede noget. Vel ankommet til Rinca Island gik vi i land og ved nationalpark kontoret kom der en Ranger, som skulle vise mig rundt i parken. Man fik lov at vælge mellem 3 forskellige ruter (kort, medium og lang). Vandreturen startede og snart skulle vi opleve de store varaner. Vi kom op på over 10 varaner på vores vandretur og det var spændende at se disse store firben.
Tilbage på båden var klokken ved at være mange og jeg nød solnedgangen før der blev serveret lokal middag.

Dag 2

Næste morgen var der tidlig afgang mod vores næste destination og vi ankom til Padar Island omkring klokken 07.00. Efter en let morgenmad sejlede vi ind til øen og vandrede op til toppen, hvor vi havde en fantastisk udsigt over 3 strande. Tilbage på båden blev der serveret morgenmad, mens båden sejlede videre til næste destination, som var Pink Beach. Vi sejlede ind til Pink Beach, som var en uberørt cirka 1,5 km lang strand i rødlig farve. Det var utroligt smukt og man kunne snorkle fra stranden
Tilbage på båden satte vi kurs mod Komodo Island, hvor vi for anden gang skulle på vandring og opleve de store Komodo varaner. På turen dertil kunne jeg slappe af på dækket og nyde en kold cola, mens jeg nød udsigten af de mange øer vi sejlede forbi. Ved ankomsten på Komodo Island blev vi igen mødt af en ranger, som skulle passe på mig og guiden, samt vise os rundt. Igen var det en kæmpe oplevelse at se varanerne og selvom de flest gange ligger stille og slapper af, kan man ikke lade være med at blive lidt nervøs i deres selvskab. Heldigvis har øens ranger stor erfaring og fortæller hele tiden om det man oplever.
Tilbage på båden spiste vi frokost, mens vi sejlede mod Manta Point. Ved ankomst til Manta Point hoppede vi ned i vores mindre båd (jolle) og sejlede hen, hvor kaptajnen havde spottet de store rokker. Pludselig var rokkerne over alt og vi sprang i vandet for at snorkle med dem. Oplevelsen var helt specielt og noget jeg aldrig vil glemme. Vi så over 30 rokker og kom så tæt på dem, at man følte de kun var få meter fra en.. Sikker en vidunderlig oplevelse.
Sidst på eftermiddagen sejlede vi til Kanawa Island, som var en lille ø uden andre mennesker. Fantastisk sted med kridhvidt sand og blåt hav.
Ved solnedgang så vi flagermus flyve mod Komodo og spiste en dejlig middag tilberedt at bådens kok.

Dag 3

Om morgenen fortsatte oplevelserne, da vi kunne springe i vandet fra båden og snorkle blandt koraler, fisk og så skildpadder. Der var rigtig mange skildpadder i alle størrelser og det var en fantastisk oplevelse.
Efter morgenmad satte vi kurs mod Bidadari Island, hvor vi igen kunne snorkle. Efter mange gode oplevelser, troede man ikke rigtig der kunne vente mere, men igen blev man overrasket, da der i dette område var mange store fisk, hvor de andre steder havde budt på smukke koraler og mindre fisk, kunne man her opleve store stimer af fisk. Her kunne vi også besøge stranden og fik serveret frokost før turen tilbage mod Labuan Bajo kunne begynde. Vel ankommet på Labuan Bajo og på vej mod lufthavnen, kunne man ikke lade være med at smile ved tanken om de seneste 3 dage, som havde givet flere oplevelser end man havde turde håbe på i sine drømme om turen.
I lufthavnen fik jeg sagt farvel til min søde guide og kunne begynde rejsen tilbage mod Bali eller et uforglemmeligt besøg til Komodo Island.

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/08/03/komodo/feed/ 0
SINGAPORE https://treasuretravel.dk/2022/08/03/singapore/ https://treasuretravel.dk/2022/08/03/singapore/#respond Wed, 03 Aug 2022 06:46:20 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=926
Jeg landede om morgenen i Singapore og blev hentet af en venlig chauffør, som bragte mig til Boss Hotel i centrum af Singapore. Byen virkede ikke så stor, så jeg tænkte at jeg let kunne gå rundt og omleve de forskellige bydele.
Først besøgte jeg Arab Street, da hotellet kun lagde 5-7 minutter fra dette område. Arab Street var rigtig hyggelig, med små gader, hvor der lagde restauranter og barer, som om aftenen var fyldt med mennesker.
Herefter gik jeg videre til Little India, som tog mig cirka 30 minutter. Singapore er en varm by, så det virkede lidt langt, men der var masser af interessante bygninger og mennesker at kigge på under min vandretur. Little India var fyldt med mennesker og jeg valgte en lokal indisk restaurant, hvor jeg fik en god og billig frokost. Efter frokost begav jeg mig videre til China Town, som var et stort område, med mange mennesker. Her fandt jeg hyggelige små gader, fyldt med butikker, restauranter og barer, hvor folk sad og nyd eftermiddagen.
Sidst på eftermiddagen, var turen alligevel blevet for lang, så jeg valgte at tage metroen tilbage til mit hotel. Til mit held er undergrunden i Singapore utrolig god og billig (ca. 8 kroner per person), så jeg kom hurtig tilbage og kunne slappe af.
Om aftenen havde jeg bestemt mig for at besøge det berømte område ved Clarke Quay, som ligger ikke så langt fra China Town. Jeg tog undergrunden derhen og blev rigtig overrasket over at se alle de mennesker og opleve den hyggelige atmosfære, som der er ved Clarke Quay. Området er 5-6 gader, hvor man finder restauranter og barer. Folk hygger sig og der er live musik flere steder, så man kan let bruge nogle timer her.
Næste dag tog jeg videre rundt i byen for at se lidt hoteller og så naturligvis det berømte Marina Bay Sands, som alle taler om. Undervejs fandt jeg flere gode hoteller, som ligger centralt og som ikke tager hele rejsebudgettet. Blandt andet fandt jeg Parc Sovereign Albert Street Hotel og Summer View Hotel, som havde rigtig gode priser, samt Novotel Singapore Clarke Quay om det skal være 4-stjernet.
Efter nogle gode dage i Singapore vendte jeg tilbage til lufthavnen, hvor jeg naturligvis skulle se det nye vandfald, som de har lavet herude inde i et shopping centre, som ligger i forbindelse med lufthavnen. Og det var ganske rigtig specielt og en oplevelse værd når man er i Singapore lufthavn.

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/08/03/singapore/feed/ 0
Sapa, Vietnam https://treasuretravel.dk/2022/08/03/sapa-vietnam/ https://treasuretravel.dk/2022/08/03/sapa-vietnam/#respond Wed, 03 Aug 2022 02:55:38 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=757

Unik oplevelser i Sapa

Dag 1

Vi ankom med toget fra Hanoi tidligt om morgenen og blev bragt til Sapa by, hvor vi havde mulighed for morgenmad og en gåtur i byen før vores guide kom kl. 09.00. Vores guide Ms. Lang kom som aftalt kl. 09.00 og hendes mand tog vores bagage, så vi kunne begynde vores vandretur med blot en rygsæk. Vi gik igennem Sapa by og besøgte en lille landsby ved navn Cat Cat, som var beboet af Black Hmong folket. Her kunne vi opleve byens befolkning og se et smukt vandfald. De tilbyd også at vi kunne opleve et traditionelt danseshow, som var sjovt og spændende. Herfra vandrede vi ud i bjergene, som var omgivet af rismarker og ris terrasser. Det var utrolig smukt og vi fik taget en masse gode billeder. Vi besøgte en mindre landsby ved navn Lao Chai, hvor vi kunne komme tættere på befolkningen og det var rigtig spændende. Sidst på dagen nåede vi frem til vores HomeStay, som var hos guidens familie. I deres hus havde de redt op til os og det var fine madrasser med myggenet. Vi kunne tage et dejligt bad og om aftenen spiste vi sammen med familien, hvilket var en spændende og anderledes oplevelse.

Dag 2

Om morgenen startede vi vores vandretur med at besøge centrum af den nærliggende landsby Ta Van. Her kunne vi opleve befolkningen og se deres lokal marked, som havde grønsager, fisk og kød. I byen besøgte vi også et lille hus, hvor de vidste os, hvordan Hmong folket laver batik. Derfra fortsatte vi gennem en bambusskov og besøgte et smukt vandfald i landsbyen Giang Ta Chai. Her kunne vi slappe af ved vandet og bade. Til sidst endte vi ved en lille flod, hvor vi spiste frokost før turen gik videre til vores hotel. Vi havde valgt at bo en nat på Topas Lodge før vi skulle tilbage til Hanoi dagen efter. Topas Lodge viste sig at være det mest fantastiske sted oppe i bjergene. Hotellet lagde oppe på et bjerg med den smukkeste udsigt. De havde flotte bungalows med udsigt og en pool med udsigt over bjergene

Turen til Sapa i Nordvietnam var for os den bedste oplevelse i Vietnam, hvor vi også besøge Hanoi, Halong Bay, Hoi An og Saigon området. Det var heroppe at vi følte vi kom lidt tættere på lokal befolkningen og væk fra turismen, så det er den oplevelse jeg elsker at berette om når jeg tænker tilbage på Vietnam.

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/08/03/sapa-vietnam/feed/ 0
Borneo https://treasuretravel.dk/2022/08/03/borneo/ https://treasuretravel.dk/2022/08/03/borneo/#respond Wed, 03 Aug 2022 02:46:58 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=888

BESØG FANTASTISKE BORNEO

Dag 1

Vel ankommet til Sandakan blev vi kørt til Sepilok Forest Edge Resort, som lagde inde i junglen. Det var et naturskønt område dækket af regnskov og vi boede i nogle fine bungalows, som havde udsigt til junglen, hvor vi kunne se fugle og hører alle dyrene.
Om eftermiddagen besøgte vi Rainforest Discovery Centre i Sepilok, som var et naturområde med en stor sø, hvor dyrene kunne komme for at få vand. Her vandrede vi en tur og pludselig kunne vi hører noget i træerne. Efter lidt tid kunne vi se, at det var 2 Orangutanger (voksen og unge), som sad langt oppe i træerne. Det var en utrolig oplevelse at se vilde orangutanger sidde helt oppe i trækronen. Vi gik videre og oppe i træerne havde de bygget udsigtstårne, hvor man kunne se ud over området og specielt var der mange fugle og egern.

Dag 2

Næste morgen skulle vi besøge Sepilok Orangutan Rehabilitation Centre. Ved ankomst så vi først en lille film om projektet og så gik vi ind for at opleve fodringen, samt deres afdeling for orangutang unger. Centret henter orangutanger på Borneo, som f.eks. er blevet efterladt til centreret, hvor de efter mange år lærer at klarer sig selv, så de igen kan blive sat ud i naturen og klarer sig selv.
Efter dette fantastiske besøg kørte vi ned til havnen i Sandakan, hvorfra vi med speedbåd sejlede en god time op i junglen via mindre floder. Herinde i junglen skulle vi bo på Kinabatangan Wetlands Resort, som lagde inde i sumpen, hvor det hele var bygget på pæle og man gik rundt på broer. Værelserne var fantastisk med alt, som kunne ønskes og store vinduer ud til junglen, så man kunne holde øje med dyrelivet.
Den første sejltur med deres små både var sidst på eftermiddagen og vi var alle meget spændte. Der skulle ikke gå lang tid før vi spottede en flok Makak aber, som sad i træerne og holdt øje med os. Vi sejlede videre og oplevede mange forskellige fugle, slager, firben og forskellige slags aber såsom næseaber. Krokodiller fandt vi også, men dog kun nogle meget små.
Om aftenens skulle vi på Night Walk cirka 1 time rundt på de gangbroer, som er bygget ved resortet. Her så vi mange små kryb, som edderkopper og skopioner.

Dag 3

Næste dag skulle vi sejle rundt på floden 3 gange med en tidlige morgentur, om eftermiddag og om aftenen.
Om morgenen var der afgang allerede kl. 06.30, da vi skulle ud og se dyrene fra morgenstunden. Undervejs så vi vilde orangutanger og havde en dejlig let morgenmad med kaffe inde på floden, mens vi hørte dyrene omkring os, som var helt specielt.
I løbet af dagen så vi mange forskellige dyr og det var en stor oplevelse. Det største på dagen var dog om eftermiddagen, hvor vi sejlede tilbage efter mørkets frembrud, så floden var helt sort. Vores guide spottede så dyr med sin lygte og pludselige havde han fundet en voksen krokodille, som vi sejlede helt tæt på. Den lå på bredden og var små 5 meter lang. Pludselig blev den træt af vores stemmer, samt lygten og vendte sig og forsvandt ud i floden. Det var meget spændende og mere end man kunne forstille sig var muligt at opleve.
Om aftenen på sejlturen oplevede vi ildfluer og sad længe i mørket og hørte junglen omkring os før vi vente tilbage efter en fantastisk dag.

Dag 4

Den sidste dag var det på tide at forlade Sandakan området og flyve til Kota Kinabalu, som tager ca. 50 minutter og som ligger på kysten af Borneo. Kota Kinabalu er fremragende til at nyde nogle dage på stranden og tage på udflugter til små øer, cykle og River Rafting.
Mine dage i junglen på Borneo var helt fantastiske og en oplevelse jeg altid vil huske tilbage på, som et minde for livet. Eneste fortrydelse var kun at jeg ikke havde et bedre kamara eller video udstyr, som kunne fange alle de oplevelser jeg havde bedre, da jeg føler at jeg oplevede mere end jeg kan fremvise på billeder og film.

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/08/03/borneo/feed/ 0
PERHENTIAN ØERNE https://treasuretravel.dk/2022/06/28/perhentian-oerne/ https://treasuretravel.dk/2022/06/28/perhentian-oerne/#respond Tue, 28 Jun 2022 02:49:23 +0000 https://treasuretravel.dk/?p=726

SKØNNESTE ØER I MALAYSIA

Perhentian øerne består af 2 øer, som ligger ca. 60 minutter med speedbåd fra fastlandet ved havnen Kuala Besut. Man kommer til havnen enten via fly til f.eks. Sultan Ismail Petra Airport eller med vogn fra f.eks. Cameron Highland eller Taman Negara National Park. De fleste hoteller på Perhentian øerne har kontor ved havnen, hvorfra man kommer videre med speedbåd ud til øerne.

Perhentian Besar

Øen Perhentian Besar har de fleste af vores ynglings hoteller og har også de bedste snorkle muligheder fra stranden. Vores favorit på øen er Tuna Bay Resort, som tilbyder dejlige bungalows og en skøn strand, hvorfra du kan snorkle. Den smukkeste strand finder man ved Perhentian Island Resort og det er også her du finder det bedste snorkle område. Herfra stranden kan du svømme ud og opleve store skildpadder i havet. Man kan gå rundt på øen mellem de fleste hoteller og der findes små taxi både, som også kan bringe en rundt til små 10-15 kroner per tur. På øen kan man også købe bådture ud til de bedste snorkle steder og en halvdags tur koster ca. 50 kroner per person. Man kan blandt andet opleve smukke koraler, fisk og hajer om man er heldig. På øen finder du mange små restauranter, hvor du kan spise og drikke. Da befolkningen er muslimsk er det ikke alle steder du kan købe øl og på denne ø er det ca. 50 procent af stederne som sælger øl.

Perhentian Kecil

Hovedøen Perhentian Kecil består af en land strand, hvor der ligger mange små resorts og et par rigtig flotte, som f.eks. Bubu Resort (4-stjernet). Da der er mange små steder er det også her de fleste backpackers hænger ud, hvilket betyder, at der er mere liv her om aftenen. Der bliver dækket op med restauranter hen af stranden og der er mange små barer, hvor man kan nyde en øl til solnedgang og når mørket er faldet på arrangeres der ild-show og musik ved disse steder. På øen kan du som på Perhentian Besar også købe bådture ud for at snorkle og dykke.

]]>
https://treasuretravel.dk/2022/06/28/perhentian-oerne/feed/ 0