Jeg ankom til Chiang Rai med luksusbus (lokalbus) fra Chiang Mai. Det var en rigtig god bus med høj service ombord til næsten ingen penge. Første dag var jeg rundt i Chiang Rai sammen med guiden Mr. Win. Med hans 17 års erfaring kunne han fortælle mig alt om Chiang Rai, så jeg næsten følte mig som lokal. Derefter gik turen op i junglen til et lille lokalt sted ved navn My Dream Guest House, som ejes af Mr. Nan som stammer fra Karen folket. My Dream Guest House ligger ved en lille flod (Kok floden), som går mellem Tha Ton og Chiang Rai. Der er en lille spændende by ved My Dream Guest House, hvor man kan gå en tur og møde de lokale.
Det er et lille fredeligt sted, hvor ejeren er rigtig sød og meget imødekommende. Det er i hvert fald et sted, hvor man kan slappe af. My Dream Guest House er beliggende ved Kok floden og man har udsigt til vandet og de grønne bjerge. I landsbyen er der en bro, som går over floden, og der er der mulighed for at se solopgang og solnedgang, mens man bader i floden (om der ikke er for meget strøm).
Efter en god nats søvn skulle jeg på en heldagstur rundt i nord Thailand. Min morgen startede med at blive hentet fra My Dream Guest House af en longtail båd. Den skønne sejltur tog omkring en time med udsigt over floden med de grønne bjerge. Vi ankom til byen Tha Ton, hvorfra jeg skiftede til bil og kørte op til byen Mae Salong i bjergene. Vi kom forbi en lille landsby som hed Gaklak, hvor de fleste var kristne og fejrede jul. Den første januar holder landsbyen en fest i kirken, hvor alle skal medbringe sin høst, som består af frugt og grønt, som de giver til deres gud. Efter ceremonien skal alle, der har deltaget i festen spise sammen. Den omtalte landbybefolkning er en minoritets gruppe kaldet Mongoler. Deres særlige kendetegn er deres beklædning, hvor kvinderne, som stadig er jomfruer, skal være klædt i en hvid kjole, mens de gifte kvinder er klædt i røde kjoler. I deres tradition for ægteskab er det kvinden, der skal give guld til mandens familie og derefter skal han også flytte hjem til kvinden efter brylluppet. I Thailand er det normalt modsat, hvor manden giver guld til kvindens familie.
I Doi Mae Salong området dyrkes der hovedsageligt te og kaffe. Før i tiden var området præget af opium. Folk i området stammer fra den sydlige del af Kina som resultat af anden verdenskrig. Vi besøgte en gammel tefabrik, som er den kendtes i området for at se, hvordan te bliver lavet. Derefter kørte vi til et tempel, som bestod af 750 trapper, inden vi nåede op på toppen. Man kunne også køre derop, men man skal være opmærksom på, at det er en meget stejl stigning op ad bjerget.
Efter Mae Salong fortsatte vi til Mae Sai og Den Gyldne trekant. Mae Sai er den nordligste by i Thailand, som deler grænsen med nabolandet Myanmar og Den Gyldne Trekant er et mindre område tæt på Mae Sai, som er kendt for Mekong floden, der går igennem 3 lande, nemlig Thailand, Myanmar og Laos. På nuværende tidspunkt har Kina lavet en aftale med Laos, hvor de lejer jorden i 99 år og er ved at bygge et stort center med lejligheder, hoteller og kasino lige ud til floden.
Om eftermiddag kørte vi tilbage til My Dream Guest House efter en fantastisk opleves i nord Thailand.
På tredje dagen startede vi fra My Dream Guest House om morgenen med trekking om til de omkringliggende bjergstammer. Turen er total cirka 14 km, hvor vi vandrede gennem to bjerge for at nå ud til en lille landsby. Da vi nåede dertil, skulle vi have frokost, hvor maden blev tilberedt af det lokale køkken. Bjergstammen vi besøgte, var en Lahu stamme, også kaldet for Mochi red, hvilket er en stramme fra Kina, hvor de fleste flygtede fra Yunnan provinsen for mange år siden. De har ingen tro, hverken kristendom eller buddhisme, men derimod tror de på skoven og sjæle, hvor de f.eks. giver mad til floden og skoven. Deres nytår er på samme tid som den kinesiske nytår, hvor hele byen samles for at danse rundt om et bål (gin-van) i 10 dage. Hvert hus skal slagte et svin og medbringe til festen. Deres sprog kaldes for dar-jak-kok. Når de bliver gift, skal manden give 3 kyllinger, 5000 THB (cirka 1000 kroner) og en gris til landsbyen, samt lidt alkohol. Brylluppet foregår om natten. Manden må gerne have flere koner, hvis den første kone giver ham lov til at have flere. Folk lever af risdyrkning og dyrker ananas. De nætter, hvor der er fuldmåne, holder folk fri fra arbejde og holder familiesammenkomster
Efter frokost gik vi videre til et lille sted, hvor de havde lavet byen om til et slags Homestay. Det var virkelig hyggeligt at være der. Menneskerne var så søde og venlige. Det er virkelig spændende for mig at se, hvordan de levede der i bjergene. Jeg var med til at lave maden til mændene, for når de kommer hjem, skal maden være klar, og det er kvindens ansvar. Det var i et lille hus, som bestod af et stort rum med køkken midt i det hele. I huset boede der en familie med cirka 5 medlemmer. Denne oplevelse kan varmt anbefales.
På fjerde dagen fortsatte programmet med tidlig afgang fra landsbyen. Turen var godt 13 km. Vi vandrede gennem 3 små landsbyer og besøgte forskellige vandfald.
Den først landsby vi kom til, var en Yao landsby. Menneske her strammede fra Kina og Mongoliet. Deres særlige kendetegn var deres huse. De tror nemlig på, at man ikke må bygge to etages huse, fordi de tror på, at deres bedste forældre stadig bor hjemme, selvom de er døde. Det mener også, at de ikke må blive fotograferet, da de tror på, at hvis vi tager et billed af dem, vil vi tage deres sjæl fra dem.
I den næste by vi besøgte, boede der præcis 256 mennesker. Det var en by med en bjergstamme ved navn Ahka. Den såkaldte Ahka stamme tror typisk på Buddhisme. Her skal mænd og kvinder sove hver for sig. Også selvom de er gift, skal de sove i hvert deres værelse. Kvinden har ingen adgang til mandens værelse, medmindre hun skal gøre rent. Her stammer folket fra Tibet. Når de bliver gift, skal manden give kvindens forældre alkohol og 100 THB (cirka 200 kroner). Det er forbudt for kvindens familien at deltage i brylluppet.
Karen long Neck er endnu en bjergstamme. Her skal man betale for indgang for at kunne se dem. Denne stamme er unik, fordi kvinderne har guldringe rundt om halsen. Her gælder det om at have så mange guldringe på som muligt. Jo flere desto smukkere – sådan betragter de skønhed, ud fra kvindens halslængde. Grunden til at kvinderne skal gå med ringe rundt om halsen, er fra gammel tid, hvor kvinderne ofte var alene hjemme, mens manden var ude på jagt. Når de bor midt i skoven, findes der farlige dyr. De mener, at hvis man har metal rundt om halsen, kan det beskytte dem mod farlige rovdyr og de kan ikke blive bidt i halsen. Når kvinderne bliver ældre vokser deres hals, og det er derfor vigtigt, at der tilføjes flere ringe på halsen for hver gang de bliver ændre. Desværre kan guldringene ikke fjernet igen, da de ellers vil brække halsen, som med tiden bliver holdt oppe af guldringene.
For hver lille bjerglandsby vi kom igennem, havde de deres egne særlige regler for at holde byen fredelig. F.eks. hvis der opstod slagsmål, skal de involverede give landsbyen en ting, eller de kunne risikere at blive smidt ud af byen. Det samme med utroskab. Kvinden, som han var utro sammen skulle give konen penge, samt penge til byen i bøde.
Når de skulle begraves, fandtes der ikke en kirkegård. I stedet bliver de frit begravet i skoven eller bag ved familiens marker. Reglen for at finde et gravsted, var at familien skulle kaste et æg og om ægget ikke gik i stykket, skulle de finde et nyt sted indtil ægget gik i stykker og de kunne bruge stedet som gravsted
Sidst på eftermiddagen kom jeg tilbage til Chiang Rai og kunne begynde min bustur mod Chiang Mai. Det havde været en fantastisk oplevelse og givet mig en masse indtryk, som der vil gå lang tid med at fordøje.
