Bali

Her finder du vores informationer om Bali

Du kan også gå dirkte til:

Bali som rejsemål

Jomfruelige hvide palmestrande, farverige templer og sprudlende guddommelige kulturoplevelser. Storslået og afvekslende natur, hvor frodige grønne risterasser afløses af smukke bjerge, vandfald og stadig aktive vulkaner, der knejser mere end 3000 meter over havet. En smilende og gæstfri lokalbefolkning der kommer dig i møde og byder dig velkommen.
Bali har det hele og er for mange rejsende det tætteste, man kan komme paradis på jord.
Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Tripadvisor i 2017 kårede Bali som det bedste rejsemål i verden. Bali har nemlig noget at tilbyde enhver rejsende, uanset om du er til kridhvide strande, aktiv ferie med trekking, surfing eller dykning eller spændende og eksotiske kulturelle oplevelser. Ønsker du at kombinere afslapning, og aktiv ferie med kulturelle oplevelser, er Bali et perfekt rejsemål for dig.
Bali er en del af det muslimske Indonesien og alligevel ikke. Bali er nemlig en hinduistisk ø. Det opleves tydeligt, når du besøger øen. Selvom Bali arealmæssigt er på størrelse med Sjælland, gemmer Bali på mere end 10.000 smukke og farverige hinduistiske templer og helligdomme. Det er ikke noget tilfælde, at Bali også kaldes for gudernes ø.

UBUD

Ubud er Balis kulturelle hjerte. Her finder du alle former for kunsthåndværk og masser af små hyggelige kunstbutikker, restauranter og caféer. Ubud er de seneste 10 år blevet stadig mere populær blandt backpackere og hippier, der tager hertil for at meditere, dyrke yoga og nyde bohemelivet. Ubud var samtidig hjemsted for en af ​​Balis kongelige familier. Du kan stadig besøge det majestætiske palads i centrum af byen, hvor Ubuds sidste konge boede. Er du historisk interesseret, er et besøg på Puri Saren Agung Paladset bestemt et besøg værd.

MUNDUK

På den nordlige del af Bali findes Munduk, der oprindelig blev grundlagt af hollandske kolonister. Den lille bjerglandsby synes måske ikke af meget, men det er herfra, at de smukkeste solopgange og solnedgange på Bali kan opleves. Munduk er desuden et perfekt udgangspunkt for trekkingture i de omkringliggende bjerge. Her danner et veludviklet stinet det perfekte udgangspunkt for trekkingture, hvor du kan vandre gennem bjergene og opleve kakao- og kaffeplantager, vandfald og små uberørte bjerglandsbyer.

SIDEMEN

Hvis du synes Ubud er for overrendt, kan det være, at Sidemen er mere dig. Sidemen er et område, der ligner Ubud, og flere rejsende beskriver, at Sidemen er som Ubud var for 20 år siden. Her finder du en mere uberørt del af Bali. Bali er en landbrugs-ø, og i Sidemen finder du det traditionelle Bali, hvor risbønderne dyrker deres rismarker, som er smukt anlagt i terrasser på bjergsiderne. Hvis du besøger Sidemen, er det et must at smage den lokale palmevin ”Tuak” og ”Arak”, der produceres i området.

SANUR

Tilbagelænet strandliv og en lang stemningsfuld havnepromenade med masser af hyggelige restauranter og små forretninger gør Sanur til en populær feriedestination, som mange vender tilbage til gang på gang. Her findes både luksushoteller og små familieejede villa-resorts. Den kilometer lange strand ved Sanur er også kendt for sine fortryllende solopgange. Derfor kaldes stranden ved Sanur også for ”Rising Sun Beach”. Sanur er let at komme til fra lufthavnen i hovedbyen Denpasar. Sanur ligger nemlig kun et kvarters kørsel øst for Denpasar.

LOVINA

Delfiner, koralrev og det karakteristiske sorte vulkansand tiltrækker hvert år mange turister til den nordlige del af Bali – uden at området dog er overrendt af den grund. Her kan du bade, tage på delfin-safari eller snorkle på det smukke koralrev og nyde alle de farverige tropefisk.

AMED

Kan du lide at dykke, har du måske hørt om Amed. Amed ligger på Balis nordøstkyst og er et paradis for dykning og snorkling. Her er der mulighed for at dykke i det krystalklare vand blandt de farverige koralrev. Er du til eventyr, kan du dykke blandt gamle skibsvrag fra 2. verdenskrig. Ved Amed finder du masser af små, søvnige fiskerlejer, hvor livet er langsomt og tilbagelænet. Området er perfekt, hvis du vil opleve det autentiske Bali, nyde den storslåede natur og opleve en verden af oplevelser under havoverfladen.

PEMUTERAN

50 km vest for Lovina på Balis nordside finder du en af Balis bedst gemte hemmeligheder: den lille idylliske fiskerlandsby Pemuteran. Pemutran er en lille perle, som er kendt for sin fantastiske og billedskønne natur. Her har masseturismen endnu ikke sat sine spor, og området er derfor forholdsvist uberørt af turisme. Vil du helt ned i gear og nyde stilheden, stranden og palmerne og nyde det autentiske Bali, er Pemuteran stedet for dig.

Udflugter

TREKKING TIL BATUR VULKANEN

Tidligt om morgenen vil du bestige Batur bjerget og du vil være vidne til en uforglemmelig solopgang over de nærliggende vulkaner. Et par timer oplever du den fantastisk udsigt og får taget billeder af de utrolige omgivelserne. Der vil være morgenmad, som guiden vil tilberede kogt ved hjælp fra vulkanens damp. Derefter vil vi begynde nedstigningen fra bjerget for at komme tilbage til hotellet, men inden turen slutter, stopper vi ved en traditionel balinesisk kaffeforarbejdning, hvor der vil være mulighed for at se de forskellige tropiske plantager, og se hvordan man fremstiller balinesisk kaffe i traditionel stil.

Tidspunkt:

02.00 – Du bliver hentet fra dit hotel i Ubud
03.45 – Du ankommer til udgangspunktet i Toyabungkah landsbyen
06.15 – På dette tidspunkt har du besteget Batur bjerget og skal opleve solopgang
07.00 – Fortsætter vores vandring rundt i Batur krateret
08.00 – Vi begynder nedstigning af Batur bjerget til Toyabungkah landsbyen
09.00 – Ankomst til Toyabungkah landsbyen
10.00 – Besøge balinesisk kaffeplantage
11.30 – Retur til Ubud
 

Inkluderet:

  • Erfaren Trekking Guide
  • Transport
  • Vand og lommelygte
  • Morgenmad
  • Indgangsgebyr til Kintamani-området.

PRISEN PER PERSON FRA: 495,-

 MAYONG VILLAGE TREKKING

Landsbyen Mayong ligger efter Munduk mod Lovina. Landsbyen Mayong er langt væk fra den travle verden. Den lille landsby er beliggende blandt rismarker, tropiske frugttræer og skov. Landsbyen har beholdt sin traditionelle livsstil med landbrug, hvor de dyrker ris og grønsager.

Vores vandretur omkring Mayong er cirka 3 timer og bringer dig igennem rismarker og lokale byer, hvor du oplever dagligdagen på Bali. Turen sluttes af med en dejlig balinesisk frokost med lokale retter.

Tidspunkt:

07.30 – Afhentning på hotellet
09.30 – Ankomst og derefter begynder vandre turen
13.00 – Vandre turen afsluttes med frokost
15. 30 – Turen går tilbage til dig hotel

(Turen kan starte/slutte alle steder på Bali)

Inkluderet:

  • Erfaren Vandre Guide
  • Transport
  • Vand og vandrestav
  • Frokost

 

PRISEN PER PERSON FRA: 495,-

Rejseforslag

UBUD, GILI AIR OG SANUR

Rejsen starter med besøg til kunstnerbyen Ubud oppe i bjergene på Bali. Ubud har mange spændende oplevelser, som cykelture, trekking til vulkanen Batur og River Rafting. Rejsen fortsætter ned til havnen ved Padang Bai, hvorfra du sejler ud til Gili øerne. Gili øerne er kendt som de smukkeste øer i området og byder på smukke strand og mulighed for at dykke og snorkle. Rejsen fortsætter tilbage til Bali, hvor de sidste dage skal nødes på Sanur stranden. Her kan slappes af ved stranden og der er mulighed for at shoppe, samt finde hyggelige restauranter.

 

PRISER PER PERSON KUN FRA:

11.235,-DKK

Inklusive: 

  • Fly t/r København til Bali
  • Al transport mellem øer, hoteller og lufthavne
  • 3 nætter i Ubud
  • 5 nætter på Gili Air
  • 5 nætter i Sanur
  • 3,5-stjernet hoteller
  • Morgenmad på hotellerne

LOVINA, AMED, GILI AIR OG SIDEMEN

Efter ankomst til Bali bliver du bragt til Lovina i den nordlige del af Bali. Lovina er en hyggelig fiskerby kendt for sine delfiner, som kan ses på bådtur fra stranden. Rejsen fortsætter til Amed i den nordøstlige del af Bali ganske tæt på øen største vulkan Agung. Området er kendt for sin lave strand, som er rig med fisk og området byder på gode muligheder for at snorkle og dykke. Rejsen forsætter med båd ud til Gili øerne, som byder på de smukkeste strande nær Bali. Her kan slappes af på stranden og området er også kendt for sine snorkle- og dykker muligheder. Før hjemrejsen rejser du tilbage til Bali og tilbringer de sidste nætter i det smukke område ved Sidemen, som er kendt for sine ris terrasser. Her kan du vandre og tage på cykeltur i området.

 

PRISER PER PERSON KUN FRA:

11.450,-DKK

Inklusive:

  • Fly t/r København til Bali
  • Al transport mellem øer, hoteller og lufthavne
  • 3 nætter i Lovina
  •  3 nætter i Amed
  • 5 nætter på Gili Air
  • 2 nætter i Sidemen
  • 3,5-stjernet hoteller
  • Morgenmad på hotellerne

UBUD, PEMUTERAN, MUNDUK OG NUSA LEMBONGAN

Rejsen begynder i Ubud, som er en af de mest kendte byer på øen. Ubud er kendt for sin kunst og sin fantastisk natur. Området er omringet af ris terrasser, hvor du kan komme på vandre- og cykelture. Ganske nær ligger også vulkanen Batur, som du kan besøge til solopgang på en af vores guidede ture. Rejsen fortsætter til den nordvestlige del af Bali ved Pemuteran. Området er kendt for en lille ø som ligger ganske nær kaldet Menjangan. Her finder du fantastisk dykning og snorkling. Efter Pemuteran bliver du bragt tilbage i bjergene ved det rolige område omkring Munduk. Området er kendt for sin smukke natur, kaffe og bjerge. Til sidst på rejsen bliver du bragt ned til Sanur stranden og med båd over på den lille ø Nusa Lembongan. Her kan du slappe af før hjemrejsen og udforske øen med små strande og bugte.

 

PRISER PER PERSON KUN FRA:

11.835,- DKK

Inklusive:

  • Fly t/r København til Bali
  • Al transport mellem øer, hoteller og lufthavne
  • 3 nætter i Ubud
  • 4 nætter i Pemuteran
  • 2 nætter i Munduk
  • 4 nætter på Nusa Lembongan
  • 3,5-stjernet hoteller
  • Morgenmad på hotellerne

Vil du vide mere? Lad os tage en snak!

8 + 10 =