Thailand

Her finder du vores informationer om Thailand

Du kan også gå dirkte til:

Thailand som rejsemål

Tuk tuks, der drøner afsted i Bangkoks kaotiske natteliv, små gadekøkkener, der tilbyder alt fra dybtstegte insekter, til frisk frugt og thailandske specialiteter i et inferno af dufte og indtryk. Full moon parties på Koh Phangan øen, hvor unge fra hele verdens mødes og fester til den lyse morgen på stranden. Smukke kalkstensklipper ved Krabi, der rejser sig majestætisk over havet, spændende stammekulturer i den nordthailandske jungle, og overvældende buddhistiske templer der er overdådigt udsmykkede. Overalt mødes du af smil og imødekommenhed fra de venlige thaier.

Thailand er østens mystik for fuld udblæsning, og det er et land, som rummer fabelagtige oplevelser for enhver rejsende. Det er måske også derfor, at Thailand er den mest besøgte turistdestination i Sydøstasien.

BANGKOK  

”One Night in Bangkok” kan hurtigt blive til flere. Det er nemlig svært at slippe den fantastiske og farverige hovedstad i Thailand. Det er byen, som aldrig sover. Shop på det farverige marked ved Patpong, og oplev det vilde natteliv med de mange barer. Men Bangkok er meget mere end det hektiske byliv. Her er også masser af muligheder for fordybelse. Besøg de nogle af de mange storslåede buddhistiske templer, som “Den liggende Buddhas tempel# Wat Pho, hvor der ligger en enorm forgyldt Buddhafigur, der er hele 45 meter lang. Eller besøg Wat Arun-templet med de smukke tårne lige ved Chao Praya floden. Snyd ikke dig selv for en flodtur, og oplev Bangkok fra vandsiden gennem det netværk af floder og kanaler, der løber gennem Bangkok. Oplev stemningen ved det flydende marked og prut om priserne. En ting er sikkert: du kommer aldrig til at kede dig i Bangkok.

KRABI

Du har måske set de ikoniske kalkstensklipper, der rager smukt op mod himlen. I Krabi-provinsen finder du masser af smukke hvide strande og små hyggelige småøer, grotter og vandfald. Krabi har status som nationalpark. Det betyder, at det er forbudt med solsenge på stranden, og der heller ikke må sejles med vandscootere og andre motoriserede fartøjer. Det betyder, at strandene ved Krabi er dejligt fredfyldte. Ved den største badeby Ao Nang er der masser af shopping-muligheder, natteliv, hoteller og restauranter.  

HUA HIN

200 km syd for Bangkok finder du byen Hua Hin. Det er et populært strandområde for såvel thaier, turister samt den thailandske kongefamilie. Her er der flere forskellige lækre strande at vælge imellem. Den længste strand er hele 5 km. Bliver strandlivet for trivielt, er der masser at kigge på i nærområdet. Her er naturoplevelser, en nationalpark, templer og lokale markeder.

KHAO SOK NATIONALPARK

Det største tropiske regnskovsområde i det sydlige Thailand er Khao Sok Nationalpark. Her er det muligt at komme på guidede safariture og studere dyrelivet og naturen på nærmeste hold. I regnskoven ligger også en teltlejr med store komfortable telte, hvor man kan overnatte i safariparken.

KOH SAMUI OG KOH PHANGAN

Kokos-øen Koh Samui byder på masser af luksus i topklasse. Her kan du nyde strandlivet på første klasse. Her er turismen veludviklet, og du kan blot fokusere på at nyde livet og det turkisblå vand ved den 5 km lange Chaweng Beach, der er øens hovedattraktion.

Fra Koh Samui kan du sejle til naboøen Koh Phangan. Sidstnævnte kan også nås med båd fra fastlandet. Koh Phangan er især blevet berømt på grund af øens full moon parties, der finder sted på Had Rin Nok og tiltrækker horder af unge festglade mennesker fra hele verden. Men Koh Phangan er andet og mere end fest og farver. Her er også vidunderligere, fredelige og stort set uberørte små strande i bugter, som du kun kan komme til med long tail boats. Her kan du nyde stilheden og bo helt tæt ved stranden i små billige bungalows.

CHIANG MAI OG CHIANG RAI

I det frodige Nordthailand ligger Chiang Mai – den største by i denne del af landet. Chiang Mai er en spændende by, hvor der er masser af historie og kultur at fordybe sig i. Her finder du masser af buddhistiske templer, Thailands største natmarked og masser af muligheder for at shoppe lokalt produceret kunsthåndværk, som silke og sølvsmykker. Chiang Mai udgør også et perfekt afsæt, hvis du har lyst til at trekke i bjergene i det nordlige Thailand og besøge nogle af bjergstammerne, der holder til her. Længere mod nord ligger den lidt mindre by Chiang Rai. Chiang Rai er et godt udgangspunkt for et besøg til den gyldne trekant, det gamle centrum for opiumsproduktionen og opiumshandlen i Asien.  

KOH LANTA

Er du på udkig efter smuk natur, lækre strande og et tilbagelænet tempo, hvor du virkelig kan komme i zen, så er Koh Lanta lige stedet for dig. Koh Lanta ligger syd for den mere populære ø Phi Phi, der er blevet udødeliggjort i filmen The Beach. På Koh Lanta har du mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen, da øen ikke er overrendt af turisme. Her findes både små billige bungalows, hvor du kan bo direkte på stranden og mere luksuriøse hoteller.  

Udflugter

MAE HONG SON OG PAI (3 DAGE)

Oplev Mae Hong Son, som ligger i det nordlige Thailand og grænser op til Myanmar. Mae Hong Son er kendt for dens smukke natur, bølgende bjerge, rustikke atmosfære og klima. Vi besøger også den lille by Pai, hvor der i dag er en konstant strøm af backpackere, som besøger byen for at opleve mulighederne såsom nat marked og dens populære attraktioner.

Dag 1 (Frokost)
Den første dag starter med at du bliver hentet fra dit hotel i Chiang Mai og køres hen til det højeste bjerg i Thailand ”Doi Inthanon”. Undervejs har i mulighed for at besøge vandfald og tage på et par timers vandretur og nyde omgivelserne (vandre turen ca. 2 timer). Der vil også være frokost under turen og der regnes med ankomst til Mae Hong Son sidst på eftermiddagen. Om aften vil i have mulighed for at besøge markedet i Mae Hong Son.
Overnatning vil være på Fern Resort (naturskøn område).

Dag 2 (Morgenmad/Frokost)
Morgenmad på hotellet og bagefter skal vi besøge Karen landsbyen “Long Neck”. Vi skal sejle dertil i de thailandske longtail både. Derefter kører vi videre til den lille by Pai og undervejs besøger vi en grotte. Vi spiser frokost på en lokal restaurant og ankommer til Pai om eftermiddagen. Om aftenen vil der være mulighed for at besøge Pais populære nat-marked.
Overnatning på Quarter Resort (centralt beliggende).

Dag 3 (Morgenmad/Frokost)
Den tredje dag vil vi besøge nogle af Pai populære højdepunkter: Grand Canyon, Coffe in Love og varmekilder. Efter disse højdepunkter vil vi spise frokost og derefter kører mod Chiang Mai med ankomst sidst på eftermiddagen.

Inkluderet:

  • Privat engelsk talende Guide
  • Privat minibus
  • 5 måltider
  • Indgang til aktiviteter i program
  • 2 overnatninger

PRISEN PER PERSON FRA: 2450,-

CHIANG MAI OG CHIANG RAI (4 DAGE)

Chiang Mai er en af de mest populære destinationer i Nordthailand og har meget at tilbyde. Byen er omgivet af bjerge og du kan opleve vandfald og jungle. Chiang Mai er kendt for din gamle bydel og historiske bymur. Oplev Tha Pae Gate, gyldne templer og det berømte Doi Suthep tempel. Byen har flere nat-markeder og der er rig mulighed for at opleve det thailandske køkken både i restauranter og på diverse gadekøkkener.

Chiang Rai er kendt for sine mange bjergstammer, grænsen til Myanmar og naturligvis området ved Den Gyldne Trekant. Byens varemærke er det hvide tempel “Wat Rong Khun”. Byen har også et hyggelig nat-marked.

Dag 1 (Frokost)
Formiddag afhentning fra lufthavn eller togstation og transport til dit hotel i Chiang Mai. Efter du er tjekket ind er der frokost på en lokal restaurant. Om eftermiddagen besøger vi det berømte tempel Doi Suthep fra 1383. På vej ned fra Doi Supthep stopper vi ved et lille vandfald Huay Kaew. Vi besøger blomster markedet i China Town. Resten af eftermiddagen er til afslapning på hotellet.
Overnatning på Rimping Village Resort (centralt belligende).

Dag 2 (Morgenmad/Frokost/Middag)
Vi starter tidligt kl. 06.30 for at opleve munkene om morgenen ved foden af Doi Suthep. Der vil være mulighed for at give munkene mad. Vi fortsætter til Mae Rim og besøger en orkide farm. Derefter tager vi til Chiang Dao og besøger en grotte før vi når frem til Tha Ton, hvor vi spiser frokost ved Kok-floden. Fra restauranten sejler vi i longtail båd ned af Kok-floden og undervejs besøger vi en bjergstamme. Om eftermiddagen ankommer vi til My Dream Guest House ved flodkanten og før middag går vi en tur i den lokale Karen landsby.  Vi spiser middag på My Dream Guest House.
Overnatning på My Dream Guest House (lille bungalow resort ved floden)

Dag 3 (Morgenmad/Frokost)
Efter morgenmad sejler vi med longtail båd til Chiang Rai, hvor vores bus venter. Vi fortsætter til Mai Sai grænsen, og her får du mulighed for at nyde atmosfæren (der vil også være mulighed for at besøge Myanmar – ekstra udgift på 500 THB). Fra Mae Sai fortsætter vi til Den Gyldne Trekant og undervejs spiser vi frokost. Ved Den Gyldne Trekant besøger vi opium museum og sejler på Mekong-floden. Derefter kører vi til Chiang Rai og stopper undervejs ved Chiang Saen (en gammel hovedstad i Lanna riget). Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel i Chiang Rai nær nat-markedet.
Overnatning: Laluna Resort (bungalow resort i byen).

Dag 4 (Morgenmad)
Efter morgenmad besøger vi børnehjemmet Ban Civit Mai, som blev startet af et svensk par i 1989. Efter dette spændende besøg fortsætter vi til et af de smukkeste templer i Thailand, som bliver kaldet Det Hvide Tempel eller “Wat Rong Khun”. Efter dette sidste besøg fortsætter vi til Chiang Rai lufthavn eller vender tilbage til Chiang Mai.

Inkluderet:

  • Privat engelsk talende Guide
  • Privat minibus
  • 7 måltider
  • Indgang til aktiviteter i program
  • 3 overnatninger

PRISEN PER PERSON FRA: 2650,-

TUK TUK CHIANG MAI

Overalt i Asien ser du de berømte Tuk Tuk kørende i trafikken. De benyttes til at hjælpe både de lokale og besøgende med at komme rundt i thailandske byer. Lille nok til at klemme sig igennem de mindste huller i trafikken, men stor nok til at transportere hele familier på en gang.

Program:
Turen starter når du bliver hentet fra dit hotel om morgenen af din engelsk talende guide. Guiden bringer dig til Tuk Tuk lejren udenfor Chiang Mai i bjergene. Her starter din træning som Tuk Tuk chauffør. Guiderne vil forklare reglerne, lære dig hvordan man skal håndtere kørsel på vejen, gear systemet, bremsning og orientering. Hvis du ikke har lyst til at køre din egen Tuk Tuk, kan du stadig være med, og sidde bag chaufføren, mens du nyder udsigten af landskabet.

Herefter får du lov til at køre på de små landeveje. Du kører forbi templer og de mest fantastiske udsigtspunkter. Ved et af templerne, er der en vej op af bjerget og her kan du se forskellige statuer af munkene og Buddha. Du får også mulighed for at se en grotte, hvor munkene lever nogle perioder for at isolere sig selv fra omverden og for at finde deres indre ro.

Efter udforskning af templer og landskabet fortsætter vi videre til et elefanthjem. Her møder du de lokale “mahouter”, som tager sig af elefanterne. Du vil få en lille rundvisning af elefanthjemmet, samt får lov til at komme tættere på dyrene. De lokale mahouter vil give dig en mahout påklædning, så elefanterne føler sig trygge. Der vil være elefantfodring inden frokost.
Efter frokost følger vi elefanterne gennem landskabet ned til en lille flod, hvor vi hjælper mahouterne med at give elefanterne et velfortjent bad.

Derefter skal vi prøve at sejle på bambusflåde! Inden vi sætter os på flåden får vi udleveret redningsveste. Det er muligt at der er lidt strøm i floden, men det vil ikke forhindre os i at flyde stille og roligt ned af floden.
– Husk at tage vandtæt telefonholder med, hvis du ønsker at tage billeder på sejlturen.

Efter sejlturen kører vi i vores Tuk Tuk tilbage til lejren, hvorfra det går tilbage til Chiang Mai i minibus.

Inkluderet:

  • Engelsk talende Guide
  • Transport
  • Tuk Tuk og undervisning
  • Besøge elefanter
  • Bambus flåde på floden
  • Frokost

 

PRISEN PER PERSON FRA: 1100,-

Rejseforslag

BANGKOK, KOH KOOD OG KOH CHANG

Spændende rejse til Thailand med storbyen Bangkok og smukke strande på Koh Kood og Koh Chang. Rejsen starter i Bangkok, hvor du kan opleve fascinerende kultur og mulighed for shopping i store centre og på markeder i byen. Derefter går rejsen til stranden og du starter på den mindre turistet ø Koh Kood, hvor du kan slappe af efter oplevelserne i Bangkok. Koh Kood byder på smukke strande og mulighed for dykker- og snorkleture. Efter nogle dage her forsætter rejsen med speedbåd til Koh Chang, hvor du kan nyde de sidste dage på stranden før turen går hjem. Koh Chang har udover smukke strande også regnskov, som du kan udforske på jungle trekking. Alt foregår i roligt tempo Koh Chang med restauranter på stranden og ildshow om aftenen.

 

PRISER PER PERSON KUN FRA: 11.685,- DKK

Inklusive:

  • Fly t/r fra København til Bangkok
  • Al transport mellem øer, hoteller og lufthavne
  • 3 nætter i Bangkok
  • 4 nætter på Koh Kood
  • 6 nætter på Koh Chang
  • 3,5-stjernet hoteller
  • Morgenmad på hotellerne

BANGKOK, KOH TAO OG KOH SAMUI

Rejsen starter med besøg af hovedstaden i Thailand. Bangkok er en fascinerende storby med store oplevelser både kulturelt og for dem som vil nyde storbylivet med shopping og gode restauranter. Rejsen går fra Bangkok med nattog ned til Surathani i syd Thailand, hvor man efter at være bragt til havnen, bliver sejlet med katamaran til øen Koh Tao, som i Thailand er kendt for sine fantastiske dykkermuligheder. Koh Samui har også gode snorkle steder, som f.eks. ved øen Koh Yuan, som ligger en lille sejltur fra Koh Tao. Efter Koh Tao forsætter rejsen med katamaran til Koh Samui, hvor de sidste dage nydes på smukke strande og muligheder for at komme rundt og opleve øen. Koh Samui har også shopping muligheder og gode restauranter både i byen og på strandene.

 

PRISER PER PERSON KUN FRA: 11.750,-DKK

Inklusive:

  • Fly t/r fra København til Bangkok
  • Fly retur til Bangkok fra Koh Samui
  • Al transport mellem øer, hoteller og lufthavne
  • 2 nætter i Bangkok
  • 1 nat tog fra Bangkok til Surathani
  • 4 nætter på Koh Tao
  • 6 nætter på Koh Samui
  • 3,5-stjernet hoteller
  • Morgenmad på hotellerne

RAILAY, KOH LANTA OG KOH MOOK

Oplev det smukke syd Thailand på nogle af de flotteste strande Thailand har at tilbyde. Rejsen starter på Railay Beach nær Ao Nang i Krabi, hvor du kan slappe af på stranden og opleve området på nogle af de gode bådture til omkring Monkey Bay, Lohsamed Bay og Phi Leh Bay.
Rejsen fortsætter med båd til Koh Lanta, som er en smuk ø med 11 strande ned af vest kysten og mange muligheder for at komme ud og udforske øen med vandfald, grotter og meget mere.
Rejsen slutter på Koh Mook ved Sivalai Beach Resort, som har en af de smukkeste strande i Thailand. Her kan du nyde de sidste par dage og tage på bådtur til de omkring liggende øer Koh Ngai og Koh Kradan.

 

PRISER PER PERSON KUN FRA: 11.980,-

Inklusive:

  • Fly t/r fra København til Krabi
  • Al transport mellem øer, hoteller og lufthavne
  • 4 nætter i Railay
  • 6 nætter på Koh Lanta
  • 3 nætter på Koh Mook
  • 3,5-stjernet hoteller
  • Morgenmad på hotellerne

KOH LANTA, KOH NGAI OG KOH LIPE

Rejsen tager dig til nogle af Thailands smukkeste Bounty øer i den sydlige del af landet. Rejsen starter på Koh Lanta, som er den største af øerne, som skal besøges på denne rejse. Koh Lanta byder på smukke strande og oplevelser på øen som grotter og små vandfald. Det østlige side er roligere og her findes mangroveskov og dyreliv. Rejsen fortsætter til Koh Ngai, som er en lille ø med en ca. 800 meter lang Bounty strand. Her kan livet nydes og der kan snorkles fra stranden, samt besøge de nærliggende øer Koh Mook og Koh Kradan. Rejsen slutter på Koh Lipe som ligger nær den Malaysiske grænse. Øen byder på et roligt tempo med restauranter på stranden om aftenen. Her finder du også fantastisk vand og mulighed for at dykke og snorkle.

 

PRISER PER PERSON KUN FRA: 12.375,- DKK

Inklusive:

  • Fly t/r fra København til Krabi
  • Al transport mellem øer, hoteller og lufthavne
  • 6 nætter på Koh Lanta
  • 3 nætter på Koh Ngai
  • 4 nætter på Koh Lipe
  • 3,5-stjernet hoteller
  • Morgenmad på hotellerne

KHAO LAK, KHAO SOK, PHI PHI OG KRABI

Spændende rejse til den sydlige del af Thailand. Rejsen begynder ved den smukke Khao Lak strand, hvor du kan slappe af efter flyrejsen og eventuel besøge de berømte Similan Islands. Rejsen forsætter ind til Khao Sok National Park, som er nok Thailands smukkeste naturområde. Her kan man bo i trætoppene og besøge den smukke Cheow Lan sø. Rejsen fortsætter til de berømte Phi Phi øer, som ligger ca. 2 timer fra Phuket med båd. Phi Phi har smukke strande og bugte og der er mulighed for at snorkle og dykke omkring øerne. Rejsen slutter på Ao Nang stranden i Krabi, hvor man kan slappe af og få shoppet før hjemrejsen.

 

PRISER PER PERSON KUN FRA: 11.985,- DKK

Inklusive:

  • Fly t/r fra København til Phuket
  • Al transport mellem øer, hoteller og lufthavne
  • 4 nætter på Khao Lak
  • 3 nætter på Khao Sok National Park
  • 3 nætter på Phi Phi
  • 3 nætter på Krabi
  • 3,5-stjernet hoteller
  • Morgenmad på hotellerne

BANGKOK, CHIANG MAI, KOH YAO OG PHUKET

Rejsen begynder i Thailands hovedstad Bangkok, som byder på kultur og fantastisk shopping. Rejsen fortsætter med nattog til Chiang Mai, som er spændende by med mulighed for at komme ud og opleve det autentiske Thailand, med bjergstammer og fantastisk natur lige i nærheden. Fra Chiang Mai kan man komme på cykel-, trekking ture og eventuelt besøge den Gyldne Trekant ved Chiang Rai. Rejsen fortsætter med fly ned til syd Thailand, hvor man skal besøge de små Koh Yao øer, som ligger ca. 45 minutter med speedbåd fra Phuket. Her kan slappes af på stranden og der er mulighed for diverse bådture til nærliggende øer. Rejsen slutter på Phuket, hvor man kan slappe af og shoppe før hjemrejsen.

 

PRISER PER PERSON KUN FRA: 11.960,- DKK

Inklusive:

  • Fly fra København til Bangkok
  • Fly Chiang Mai til Phuket
  • Fly Phuket til København
  • Al transport mellem øer, hoteller og lufthavne
  • 2 nætter i Bangkok
  • 1 nat nattog fra Bangkok til Chiang Mai
  • 4 nætter i Chiang Mai
  • 3 nætter på Koh Yao Yai
  • 3 nætter på Phuket
  • 3,5-stjernet hoteller
  • Morgenmad på hotellerne

Vil du vide mere? Lad os tage en snak!

11 + 10 =